Fysiske rammer

Forsorgshjemmet Vibohøj, der er en del af Forsorgscenter Viborg, ligger i Viborgs sydvestlige bydel.

Fra Vibohøj er der 2 kilometer til banegården og rutebilstationen, og via et stisystem er der 5 minutters gang til Storcenter Viborg, hvor du kan købe fødevarer og andre personlige fornødenheder.

Vibohøj råder over 58 døgnpladser:

Vi kan tilbyde 42 boliger med eget tekøkken og badeværelse, samt egen indgang udefra.

De øvrige boliger består af eget værelse med seng, stol, bord og lampe.
Disse værelser har adgang til fælles bad og toilet.

Vi har derudover 4 specialindrettede afrusningsstuer.

I hovedbygningen er der en kantine, med tilknyttet spisesal.
Derudover er der også fælles indendørs fritids- og opholdsarealer, med f.eks. billardbord og tv-stue.

Hovedbygningen er opført i 1967 og renoveret i 2022-2023.
Boligfløjene A, B og C er opført i 2016-2023.

OBS! Der er ikke elevator, automatiske døråbnere eller tilsvarende handicapindretninger.

 

Dagligdagen på Vibohøj

Som udgangspunkt forventer vi, at dagen for alle beboere indeholder perioder med arbejde, fritid og hvile.

Hvis du ikke er i arbejde, tilbydes du som udgangspunkt beskæftigelse i Forsorgscenter Viborgs montage og eller et af vore øvrige tilbud.
Arbejdet ligger i tidsrummet kl. 8.00 - 14.45 i hverdagene.
Der tages hensyn til individuelle behov med hensyn til antal arbejdstimer.

Planlagte samtaler med henblik på udredning, støtte og træning vil også foregå i dagtimerne, og aftales i samarbejde med beskæftigelsestilbuddet - det vil sige at du kan få fri fra beskæftigelsen når du skal til samtale.

 

Medarbejderne

Til afrusnings- og stabiliseringsopgaven er der ansat en tværfagligt sammensat personalegruppe, hvor både leder og ansatte er uddannet inden for det sociale, pædagogiske eller sundhedsfaglige område.

Der er desuden ansat køkken- og rengøringspersonale, administrativt personale, samt værkstedsassistenter med håndværksmæssig og/eller pædagogisk uddannelse der står for de individuelt tilrettelagte aktivitetstilbud.

 

Betaling af faste og valgfri ydelser

Ved ophold på Vibohøj opkræver kommunen betaling for logi efter gældende regler.
Der opkræves ikke logi for afrusningsophold.

Mad fra kantinen sælges mod kontant betaling.

Ved indskrivning udleveres sengelinned og to håndklæder.

Vi har vaskemaskiner og tørretumblere du kan benytte gratis.
Vaskemiddel udleveres også gratis.
Du er selv ansvarlig for dit private vasketøj.